onsdag den 24. juli 2013

Om under 24 timer..

.. sidder jeg i et fly på vej til NY!

Det er vildt at tænke på, at jeg snart forlader Danmark og skal tilbringe de næste 10 måneder i Georgia. De sidste par dage herhjemme er gået med at besøge familie og sige farvel til venner. Det har været hårdt, og jeg har næsten ikke kunnet forstå det. 10 måneder er lang tid, men man kommer jo hjem igen. Og de 10 måneder bliver helt sikkert nogle helt igennem fantastiske måneder.

Jeg er så småt ved at være færdig med at pakke, selvom jeg godt nok er blevet nødt til at pakke om et par gange. Det er svært at skulle pakke hele sit liv ned i en lille kuffert på 23 kilo, til et helt år. Men nu er jeg ved at være der, kufferten er godt nok ret fyldt, men det går ;)


Nu skal jeg bare sige farvel til mine søskende, som afleveres hos mine bedsteforældre, og så triller min mor, far og jeg til københavn lufthavn tidligt i morgen.

Next stop, America!

tirsdag den 16. juli 2013

Værtsfamilie!

Så har jeg gode nyheder!

I dag, da jeg sad i bussen, ringede et ukendt nummer til mig. Jeg tog telefonen, og i den anden ende af røret sidder Gitte, der siger: "Hej Marie, du har fået en placering".

Jeg blev så glad og gik bare rundt og smilede resten af dagen. Min værtsfamilie bor i en lille by der hedder Snellville i Georgia. Den består af en far, en mor, en pige på 11 og en dreng på 5. De ser allesammen rigtig søde ud og jeg glæder mig til at møde dem .
De vil gerne have jeg kommer over til dem hurtigst muligt og derfor skal jeg høst sandsynligt allerede rejse d. 25, om ni dage! Så skal snart i gang med at pakke.

Jeg glæder mig sindssyg meget, men samtidig har jeg ikke lyst til at forlade alle andre herhjemme. Jeg kommer til at savne jer alle.

Nu begynder mit eventyr i USA snart, vi ses!