torsdag den 29. august 2013

Skolestart, sport og meget mere

Nu er det ved at være et stykke tid siden at jeg opdaterede bloggen sidst, men nu er det vist ved at være på tide..

Der er sket så mange ting siden sidst, så jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. Jeg vil prøve at gøre det kort, da det ellers vil blive for uoverskueligt.
Jeg startede på skolen for to uger siden og den er helt fantastisk. Jeg var rimeligt nervøs for at jeg ville fare vild den første dag, men det viste sig at jeg slet ikke behøvede at bekymre mig om det. Ligeså snart man fortæller folk at man er udvekslingsstudent, går de helt amok, og man bliver lige 50 gange så populær. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Så efter hver klasse var der altid nogle som tilbød at gå med mig til min næste klasse, hvilket jeg ikke sagde nej tak til. De første dage gik rigtig godt, og flere folk spurgte om jeg ville spise frokost med dem, men nu har jeg fundet mine faste "lunch-buddies" som de kalder det. 
Skolen er præcis som på film, lange gange med skabe langs alle væggene, kæmpe spisesal, teater og diverse sportsfaciliteter. 
Klarer mig fint i skolen, og har de højeste gennemsnit i to klasser :))) En af klasserne er Amerikansk historie, og min lærer i den klasse er mega cool, den person der får den højeste krakter, får lov at sidde i sådan en læne stol han har. Det er sygt luksus. Og der sidder jeg :))




Flere af pigerne har et crush på min historie lærer, så hver morgen er der en kæmpe flok piger der giver ham morgenmad. Det er så sjovt.

Jeg har valgt at melde mig til en sport der hedder cross country. Det er en rigtig fin sport der passer til alle, det handler bare om at løbe. Der er både rigtig rigtig gode løbere på holdet og mindre gode. Jeg er startet stille ud, og klarer mig egentlig meget godt i forhold til at jeg aldrig har løbet før. Og vi har træning hver dag efter skole, så kommer i god form. Har mit første ræs på næste søndag, så håber det kommer til at gå godt.
Derudover går jeg til german-club, hvilket er en vildt hyggeligt klub som ikke har en pind med tyskland og gøre, vi spiser bare tysk mad og snakker sammen. Og så holder vi oktoberfest osv.
Jeg er også med i en klub der hedder SGA (student government associations) hvilket er en klub, hvor man er med til at bestemme og planlægge hvad der skal ske på skolen. Det er den største klub, vi er omkring 500, men det er rigtig hyggeligt.
Når jeg har en klub er det altid efter skole, hvilket betyder jeg ikke kan komme til cross country træningen, så derfor skal jeg løbe efter klubben, der er ingen vej udenom.

Jeg er faldet rigtig godt til på skolen og har fået en masse venner. Har været til koncert hs en af mine veninders far, hvilket var rigtig hyggeligt. Her mødte vi en duo, som vi er 100 procent sikre på kan blive superstjerner, de var så kære.

Mariza, mig, claire, ukendt superstjerne, cece og ukendt superstjerne#2

Derudover har jeg været til poolparty, fødselsdag og meget andet. Turen har været fuld af oplevelser indtil videre og alt er så fedt. Jeg har også været på chick-fil-a med alle de andre udvekslingsstudenter hvilket var super hyggeligt.


Den her weekend skal vi til tennessee, fordi det er laborday weekend, så det skal nok blive godt og afslappende. Derudover skal jeg snart til koncert med en ven fra skolen og hans familie. Og det er ikke en hvilken som helst koncert. Koncerten bliver spillet i centennial park og var udsolgt før den overhovedet blev offentliggjordt, og bandet er ligeså så kendt og stort som justin bieber, men bedre. Det hedder munford and sons, og hver gang jeg fortæller nogen at jeg skal til koncert med dem, begynder de at skrige, de flipper totalt ud. Men jeg skal ikke være inde i parken, jeg skal op på taget af en stor bygning der ligger ved siden af, og så bliver der serveret middag og alt muligt fint, og måske kommer der en kendt eller to :)) Så det bliver vildt fedt, alle fortæller mig ihvertfald at det nok bliver en af mine bedste oplevelser herovre, så er vildt spændt! Deruover er jeg også blevet inviteret til homecoming selvom der er 2 måneder til, så det er lidt sjovt.   

Der er sikkert noget jeg har glemt at skrive, men det må jeg så tilføje en anden gang. Har nu fået bloggen ned på min mobil også så jeg kan skrive flere korte indlæg istedet for en masse lange :)

See you








mandag den 5. august 2013

Er som en del af familien

Nu er det ved at være en uge siden, jeg forlod NY for at drage videre til min værtsfamilie og alt er gået rigtig godt.

De to dage jeg tilbragte i NY føltes som flere uger og samtidig som få timer. Jeg oplevede så meget på så kort tid. 
Da vi ankom den første dag var jeg virkelig træt, jeg havde rejst i over 24 timer på det tidspunkt uden at have fået meget søvn. Men næste dag var jeg frisk igen og klar på at opleve manhatten sammen med den lille gruppe på 12 personer, jeg rejste med. 

Det foregik sådan at vi havde en bus og en guide som kørte os rundt på hele manhatten i løbet af de to dage vi var der. Når vi skulle ud at se tingene, gik guiden med og der skulle man bare følge med, for han var en lille men ekstremt hurtigt mand.
Som sagt fik vi set s
å meget på de to dage, så meget at jeg faktisk ikke kan huske det hele, men her er nogle af de ting vi så:

- Times Square
- 5th avenue - gaden med alle butikkerne ;)
- Chinatown
- Little Italy
- Central Park
- The statue of Liberty
- Soho
- Noho 
- Wall street
- De nye World Trade Center bygninger
- Rockefeller Center
- Brooklyn
- Greenwich Village
- Grand Central Station
Og meget mere.. 

Da den guidede tur var færdig fik vi 5 timer for os selv, hvor vi kunne gøre lige hvad vi havde lyst til. Jeg fulgtes med 2 piger fra danmark (Malene og Eline) og vi kunne hurtigt få de 5 timer til at gå! Vi fik ihvertfald set og oplevet en masse af New York. Indefra. I buttikerne.. ;)

Times Square (Malene, Eline og Mig)

Hele gruppen foran statuen af George Washington på Wallstreet

På besøg i China Twn, mødte vi lige disse "søde" levende frøer


På restaurant i Little Italy (Malene og Eline) - Efter at have taget billeder af hinanden, begyndte tjenerne at tage billeder af os på deres telefoner.. lidt sært måske

På en båd til Staten Island sejlede vi lige forbi friheds gudinden (Eline, Malene og mig)

En skulptur af Alice i Eventyr Land i Central Park

Spiser på Joes Pizza, det sted hvor spiderman blev optaget (Eline og Mig)

Grand Central Station (Mig og Eline)

Hele gruppen foran Manhatten 

Dereftrer gik turen til Atlanta lufthavn. Jeg var rimelig nervøs over at skulle møde familien. Jeg tror først, det var der, det begyndte at gå op for mig. Jeg spekulerede meget på hvordan jeg skulle hilse på dem. Skulle jeg give dem hånden, kramme dem eller noget helt tredje? Men det viste sig at jeg slet ikke havde behøvet at bekymre mig om det, lige da jeg så dem var jeg som en del af familien g jeg fik et kæmpe kram af dem alle.
De 2 børn Jessica på 11 og Matthew på 5 var meget generte i starten, men det er gået over nu. Det er 2 børn med virkelig meget energi! 
Pigen på 11 deler jeg værelse med, det går fint, men er meget anderledes end det jeg er vant til.

Nu er der snart gået en uge, og det har været en uge fuld af oplevelser. Tror aldrig jeg har haft så travlt før i mit liv. De første dage gik med at handle ind, og finde alle de ting jeg havde brug for, hvilket var en større opgave. Derefter brugte jeg en heeel dag på at få udfylde nogle papirer ved lægen, som min high school skulle bruge. Derudover har jeg købt en iPhone, som jeg har ventet på i et helt år! :D
Jeg har besøgt vejens pool, besteget et gjerg, været i et vandland kaldt: White Water og meget mere. 
Og i går holdte jeg så en lille fest, for alle de teenagere der bor i mit kvarter og skal gå på min skole. De var alle rigtig søde og jeg er blevet inviteret til tonsvis af ting. Housechurch, ud at se fyrværkeri, spise japansk, besøge en hestefarm, til koncert og i morges var jeg henne og spise morgenmad ved en pige, som starter på samme årgang som mig og også er ny på min high school. 

Poolen der tilhører vores vej
Stone Mountain - Bjerget vi klatrede op ad

I dag har jeg været henne på min high school for første gang. Den er såååå stoooor! Er 100 på at jeg farer vild første dag..
Anyway, det var i dag at jeg valgte hvilke fag jeg ville have og jeg synes selv det endte ud med at se virkelig godt ud. Men alt har været så overvældende, at jeg ikke rigtig kan huske nogle af dem, og jeg får først mit skema på onsdag.
Jeg kører med skolebus om morgenen. Hvilket bliver spændende. Spændende, fordi den kører før jeg normalt ville have overvejet at stå op. Den kører 06:20 og er på skolen 06:55, men så er der til gengæld gratis morgenmad :D :D

Nå det var vist det, for denne her gang! Opdater igen engang når skolen er gået i gang, hvis jeg da kan finde hjem og ikke overnatter på skolen ;)